-
1 värst
I adjektiv superlativ1. værst, dårligst, mest ond, mest skadelig m.m.Det er værst, når det sner
Värsta tönten, jag svär!
Du er fandeme den største idiot!
2. størst, bedst, stærkest, pænest m.m. (hverdagssprog/slang)A. vil altid være den smarteste (ironisk)
Det var värst som hon hostar (pratar, skriker m.m.)!
Som hun dog hoster (snakker, skriger m.m.)!
Det var det värsta!
II adverbiumDet var værre (eller bedre) end jeg troede!
1. værst m.m.2. skidt, dårligt m.m. (hverdagssprog/slang)Krocka med farsans bil, värsta!
Køre galt med fars bil, det var ikke så godt!
3. meget m.m. (forstærkn.ord)Ikke specielt, ikke meget
-
2 värst (värsta)
adverbium1. værst m.m.2. skidt, dårligt m.m. (hverdagssprog/slang)Krocka med farsans bil, värsta!
Køre galt med fars bil, det var ikke så godt!3. meget m.m. (forstærkn.ord)Særlige udtryk:Ikke specielt, ikke meget -
3 disk
substantiv1. disk, skrankeExpediten bakom disken visste inte särskilt mycket om de varor som hon skulle sälja
Den butiksansatte (m/k) bag ved disken vidste ikke særlig meget om de varer, som hun/han var sat til at sælgeFråga i portierdisken (receptionsdisken)!
Spørg i receptionen!2. service der er snavset, service der er blevet vasket op, opvask (det at vaske op)4. bruskskive (anatomi m.m.)5. rund blomsterstand bestående af små tætsiddende blomster der samler sig omkring centrum og tilsammen ligner en enkelt blomst (botanik)Sammensatte udtryk:charkdisk; frysdisk; godisdisk
disk med charkuterivarer; frysedisk (køledisk); slikhylde -
4 gåva
substantiv1. gave"Ge en gåva, överlämna en gåva, tacka för en gåva
Give en gave, aflevere en gave, sige tak for en gaveHär är de inledande linjerna till en mycket ofta sjungen psalm: " I denna ljuva sommartid, gå ut min själ, och gläd dig vid, den store Gudens gåvor..."
Her er de indledende linjer til en meget ofte sunget salme: "I denne smukke sommertid, gå ud min sjæl, og glæd dig ved den store Guds gaver..." (svensk salme nr 534 overs. fra tysk)2. begavelse, talentOskar, en politiker som har talets gåva, men inte så värst mycket annat
O., en politiker med talegaver, men ikke særlig meget andet -
5 nämnvärd
-
6 sluka
verbumDanskar artikulerar inte våldsamt mycket, de slukar ofta bokstäverna
Danskere artikulerer ikke særlig meget, de sluger ofte bogstaverne
-
7 nämnvärd
-
8 sluka
verbumDanskar artikulerar inte våldsamt mycket, de slukar ofta bokstäverna
Danskere artikulerer ikke særlig meget, de sluger ofte bogstaverne -
9 much
comparative of; see moremyeImeget, mye, omtrent• did you have much difficulty in finding the house?det var bare tull, alt sammenso much for that! det var det!much difficulty may it do you ( spøkefullt) velbekomme, lykke til (ironisk), det kommer du nok til å få mye glede avII1) mye, megethun var svært mye\/betydelig eldre• is he much hurt?tusen (hjertelig) takk \/ mange takki høy grad mot min vilje \/ høyst ugjerne2) absolutt, avgjort, langt, uten tvildet ubetinget største beløpet \/ det avgjort største beløpet3) ( også pretty much, much as usual, much the same way) omtrent, nesten, noenlundedet spiller ingen rolle for meg \/ det er det samme for meghow much hvor mye, hvor høyt• how much do you love him?look much like se ut somdet ser nesten sånn ut \/ det er ikke langt i framuch as I like enda så godt jeg likermuch more langt mer, enda mer, for ikke å snakke ommuch less langt mindre, enda mindrebe not so much... as... være snarere... enn...think too much of oneself ha alfor høye tanker om seg selvIIImye, megetmye av det du sier, er sant• how much rain did you have yesterday?• did you have much difficulty finding the house?as much like (så) mye, så myedet sammejeg tenkte meg det \/ jeg kunne tenke meg det \/ jeg tenkte det nokas much again\/more en gang til så mye, dobbelt så mye, det dobbeltehow much hvor mye• how much are the apples?• how much does it all come to?• how much percent?• how much for this?if so much hvis så myemake much of få mye ut av, forstågjøre stort vesen\/nummer avutnytte (på beste måte), dra fordeler av, gjøre mest mulig ut av gjøre stas avmuch someone does something ( spøkefullt) særlig at noen gjør noe• much you know about it!not as much as ikke så mye som, ikke engangnot be up to much ikke være så mye å skryte av, ikke være noe viderenothing much ( hverdagslig) ikke noe spesielt, ikke noe av betydningnothing so much as mest av altnot much! ( hverdagslig) slett ikke!, absolutt ikke!, nesten aldri!not much of ikke akkurat, ikke noe viderenot so much as ikke så mye som, ikke engangso much så mye\/meget, så og så mye (om beløp, mengde e.l.)so much for ferdig med, takk og farvel, slik går det nåso much the better\/worse så mye bedre\/verre, så meget desto bedre\/verrethink much of something like noe, ha høye tanker om noethis\/that much så mye\/megetthus much så mye for så vidttoo much for mye, altfor myetoo much of a good thing for mye av det godewithout so much as uten så mye som -
10 mindre
I adjektiv komparativ1. mindre, små, ikke så stor som noget man sammenligner med2. lilleJag har lånat pengar i banken - Va! - Ja, men det var bara ett mindre belopp!
II adverbiumJeg har lånt penge i banken - Hva' har du! - Ja, men det var kun et lille beløb!
Jag jobbar mindre nu än förra året, jag har en halv tjänst
Jeg arbejder ikke så meget som sidste år, jeg har en halv stilling
Trods det, alligevel
Inte mindre än...
Så meget som...
Med mindre än att...
Hvis ikke...
-
11 mindre
I adjektiv komparativ1. mindre, små, ikke så stor som noget man sammenligner med2. lilleJag har lånat pengar i banken - Va! - Ja, men det var bara ett mindre belopp!
Jeg har lånt penge i banken - Hva´ har du! - Ja, men det var kun et lille beløb!II adverbiumJag jobbar mindre nu än förra året, jag har en halv tjänst
Jeg arbejder ikke så meget som sidste år, jeg har en halv stillingSærlige udtryk:Trods det, alligevelInte mindre än...
Så meget som...Med mindre än att...
Hvis ikke... -
12 stark
adjektiv1. stærk, som har muskler, som orker megetRepet håller nog, det är mycket starkare än det gamla
Rebet holder sikkert, det er meget stærkere end det gamle (reb)3. som tåler meget, som knuser problemerLilian har starka nerver, så hon klarar nogavkrisen
L. har stærke nerver, så hun kan sikkert klare krisen4. stærk (om fx duft, smag), som mærkes tydeligt, kraftig, omfattende5. udmærket, dygtig, beundringsværdig m.m.Elin är stark i matematik, men svag i andra ämnen
E. er dygtig til matematik, men ikke ret god til andre fag6. som har magtFirmaet har brug for en stærk adm. direktør7. om uregelmæssige verber der skifter vokal (grammatik, sproglige kategorier, ordbøger, om sproget m.m.)'Binda' är ett starkt verb som böjs 'binda, band, bundit'
'Binde' er et uregelmæssigt verbum der bøjes 'binde, bandt, bundet'Sammensatte udtryk:starkdryck; stark hallonsaft; starksprit
drik med alkohol (alkoholdrik); spiritus (alkohol); spiritus (alkohol)Særlige udtryk:Stark som en björn (häst, oxe)
Stærk som en okse, meget stærkEn lille stærkøl (svensk starköl = 4,5 % alkohol eller mer)En stor stærkøl (svensk starköl = 4,5 % alkohol eller mer)Drikke brændevin (alkohol, spiritus) -
13 öra
substantiv1. øre (anatomi m.m.)Når barnet har ondt i øret skal man hæve hovedenden af sengen et godt stykkeLåt bli att peta dig i öronen - risken finns att örat skadas!
Lad vær' med at pille dig i ørene - du risikerer at skade øret (ørene)!Nu måste ni hålla öronen öppna!
Nu skal I lytte opmærksomt!3. øre, hank, håndtagSammensatte udtryk:hundöra; mänskoöra; ytteröra
æseløre; menneskeøre; ydre øreSærlige udtryk:Ha någons öra, låna sitt öra till någon
Være interesseret i hvad nogen siger og mener, gerne lytte til nogenIrettesætte nogen, skælde nogen ud for noget dumt vedkommende har gjortVære lutter øre, høre opmærksomt og interesseret efterVende det døve øre til, lade som om man ikke hører eller forstårIkke (kunne, ville) tro sine egne ørerTrække sig ud af noget (fordi man aner uråd), blive forsigtigBlive hed om ørerne, blive sat i en besværlig situationIkke være tør bag ørerne (endnu), være ung og uerfarenNoget går ind ad det ene øre og ud ad det andet, noget har ingen effekt (bliver hurtigt glemt igen) -
14 sjov
fun, lark* * *I. (et)( løjer) fun, a lark;( besvær) trouble ( fx we had a lot of trouble getting him home);[ det er ikke sjov at vente] it is no fun waiting;[ det er bare sjov] I am only kidding;[ det er ikke bar sjov] it is not all beer and skittles;(dvs i spøg) in fun ( fx I said it (, ran after him) only in fun),for a lark;( for fornøjelsens skyld) for the fun of it, for fun ( fx he does it for fun, not to make money),T for kicks;[ lave sjov] have fun, have a lark;[ de lavede en masse sjov] they had lots of fun;[ lave (el. holde) sjov med en] play a trick (, tricks) on somebody, have a lark with somebody,T kid somebody,( bilde ham noget ind) pull somebody's leg, have somebody on;[ man har ikke andet sjov end det man selv laver] [the only fun you have is what you make for yourself];[ gå på sjov] go on the booze;(dvs arbejde) odd jobs;[ det er der ikke meget sjov ved] that is not much fun, there is not much fun in it;[ der er ikke noget sjov ved at] there is no fun in -ing.II. adj( morsom) funny ( fx this is not funny),( underholdende) fun ( fx he (, the play) was great fun; it is great fun to go skiing);(foran sb) funny ( fx story),T fun ( fx clothes, people, time);( underlig) funny ( fx noise, smell), odd;[ have det vældig sjovt] have great fun;[ sjovt nok] oddly enough; funny thing you know ( fx funny thing, you know, the light was on);[ det sjove ved det] the fun of it, the joke ( fx I don't see the joke);[ det sjove (dvs mærkelige) ved det er at] the funny thing is that;[ der er ikke noget sjovt ved at], se I. sjov. -
15 öra
substantiv1. øreNår barnet har ondt i øret skal man hæve hovedenden af sengen et godt stykke
hundöra; språköra; ytteröra
æseløre; sprogøre; ydre øre
Være lutter øre, høre opmærksomt og interesseret efter
Vende det døve øre til, lade som om man ikke hører eller forstår
Ikke (kunne, ville) tro sine egne ører
Blive hed om ørerne, blive flov
Ikke være tør bag ørerne (endnu), være ung og uerfaren
-
16 himla
ubøjeligt adjektiv1. meget, voldsom m.m. (forstærkn.ord) (hverdagssprog/slang)Svensk himla er egentlig et mildt bandeord (ref. til himmel)
De er meget (utrolig, mægtig) søde
Meget ballade, mange klager
-
17 stuprörsjeans
substantiv pluralis1. meget,meget smalle jeansBland manliga europeiska politiker lär stuprörsjeans inte vara comme-il-faut
Blandt mandlige europæiske politikere er meget snævre jeans ikke særlig comme il faut
-
18 himla
ubøjeligt adjektiv1. meget, voldsom m.m. (forstærkn.ord) (hverdagssprog/slang)Svensk himla er egentlig et mildt bandeord (ref. til himmel)De er meget (utrolig, mægtig) sødeSærlige udtryk:Meget ballade, mange klager -
19 stuprörsjeans
substantiv pluralis1. meget, meget smalle jeansBland manliga europeiska politiker lär stuprörsjeans inte vara comme-il-faut
Blandt mandlige europæiske politikere er meget snævre jeans ikke særlig comme il faut -
20 далёкий
adj. fjern* * *adjдaлёкo, дaлeко1 fjern; fjerntliggende\далёкийая старина en fjern fortid2 fjern, langдалёкийо - langt (inde, henne, nede, oppe ell. inde); далёкийо вести føre (for) vidt; далёкийо идти gå for vidt; далёкийd ud-ущие планы vidtgående planer; далёкий6 не langtfraя далёкий от мысли den tanke ligger mig fjernt, det kunne aldrig falde mig ind; den tanke er mig fremmed3 fjern, fremmedмы с ним л/ddu - uevistår hinanden meget fjernt4 fjern, fraværende5 f eksпарень не очень-то далёкийfyren er nu ikke særlig opvakt.
См. также в других словарях:
Hestemakrel — Hestemakrellen ligner lidt en almindelig makrel, men gat og rygfinnen på makrellen er længere end hos hestemakrellen. Den kan blive op til 40 centimeter og kan veje 1,6 kilo. Den findes i store dele af det østlige Atlanterhavet, fra Sydafrika til … Danske encyklopædi
§ 38. Adverbialer dannet af adjektiver på -ig eller -lig — (1) MÅDESADVERBIALER Adverbialer der er dannet af adjektiver på ig eller lig, tilføjer t når de betegner den måde noget forholder sig på eller foregår på (jf. § 37. Betydningsforskel mellem t adverbialer og rene adverbier): Lyset bevægede sig… … Dansk ordbog
Nanduer — (Rheidae) kaldes en på Sydamerikas stepper levende familie af strudsefulge. I det ydre mindende noget om den afrikanske struds, men betydelig mindre. Nanduer når i oprejst stilling en højde af over 11/2 meter, har et ovenfra nedad fladtryk næb,… … Danske encyklopædi
Tudse — Tudsen er en af de mest almindelige padder i Danmark. En tudse ligger i dvale om vinteren. En voksen huntudse kan blive cirka 10 12 cm lang, og en voksen hantudse er 7 8 cm lang. En tudse spiser orme. Den lever hvor der er sumpet, så er den… … Danske encyklopædi
Musvit — En musvit (Parus Major) kan blive op til 15 centimeter lang. Det er en meget almindelig ynglefugl. Musvitten ruger i træhuller, i skove eller i redekasser. Den bygger også rede i murhuller, nedløbsrør, tagrør, pumper, postkasser og urtepotter.… … Danske encyklopædi
§ 20. Fælleskøn eller intetkøn? — (1) SUBSTANTIVER MED ÉT GRAMMATISK KØN De fleste substantiver har kun ét grammatisk køn: fælleskøn eller intetkøn. De enkelte ords køn fremgår i hvert enkelt tilfælde af Retskrivningsordbogen, fx kan|ni|bal sb., en .. flag sb., et .. (2)… … Dansk ordbog
§ 12. Store og små bogstaver i proprier — (1) HOVEDREGEL Proprier skrives med stort begyndelsesbogstav. Denne regel gælder uanset om de pågældende proprier mere eller mindre tydeligt består af ord der også kan bruges som appellativer. I nogle tilfælde er det særlig vanskeligt at afgøre… … Dansk ordbog
Mann — 1. A blind man may perchance hit the mark. – Tauben und Hühner Zeitung (Berlin 1862), Nr. 6, S. 46. 2. A Mann a Wort oder a Hundsfott. (Ulm.) 3. A Mann wie a Maus ün a Weib wie a Haus is noch nit gleich. (Jüd. deutsch. Warschau.) Will sagen, dass … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Vadehavet — Isen smelter over Danmark Vadehavets dannelse. I Weichselistiden for 60 12 tusind år siden lå isen tungt over Danmark, undtagen over det sydvestlige Jylland. Weichselistiden var den sidste af mange istider. Da isen efterhånden smeltede over… … Danske encyklopædi
§ 41. Slutpunktum — (1) MELLEM SÆTNINGER OG INDE I SÆTNINGER Punktum kan bruges til at afgrænse og afslutte selvstændige eller forholdsvis selvstændige dele af en tekst, først og fremmest helsætninger (med eller uden ledsætninger): Jeg tager som regel med bussen.… … Dansk ordbog
Liebe — 1. Ade, Lieb , ich kann nicht weine, verlier ich dich, ich weiss noch eine. Auch in der Form: Adieu Lieb, ich kan nit weinen, wilt du nit, ich weiss schon einen. (Chaos, 60.) »Wenn dir dein Liebchen untreu war, musst du dich nur nicht gleich… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
